Lars Hansen, der er systemadministrator hos Grundfos, forklarer, at de har undersøgt markedet og vurderet, at IBM TSMManager var den rette løsning.
Uden kompliceret installation og uden faste månedlige ydelser har Grundfos med fordel implementeret IBM TSMManager.
"Tidligere måtte vi klikke os frem og tilbage i IBM TSM serveren for at finde de rette informationer. Med IBM TSMManager får vi overblik og sparer generelt megen tid på administration," fortæller Lars Hansen.
Han fortsætter "Med IBM TSMManager har vi fået et direkte interface, hvor vi samlet kan få overblik over TSM serverne. Med funktionen operationel status, som bl.a. viser database og log-forbrug, disk storage pool og copy storage pool m.v., kan vi hurtigt få et overblik over status her og nu."
Den daglige rapport, som bliver sendt til systemadministratorer og backup ansvarlige, er ligeledes blevet en uundværlig del af hverdagen hos Grundfos. "Rapporten giver ikke bare backup status, men er også en hjælp til at rydde op i file spaces og klienter, som ikke bruges", forklarer Lars Hansen.
"Rapporter med historik er i det hele taget en styrke ved løsningen og giver bl.a. svar på, hvor mange data der er gemt pr. server, hvor mange filer der ligger, forløbet for backups tilbage i tiden, hvor meget båndstationerne kører osv. Det giver bedre mulighed for at forudsige og planlægge ændringer af eksempelvis medieteknologi eller båndbibliotek", slutter Lars Hansen.
Læs mere om IBM TSMManager.
For nylig skulle Grundfos flytte til ny båndteknologi. Det ville uden IBM TSMManager være en opgave, som havde taget flere dage. Hvert enkelt bånd skulle i så fald flyttes ét ad gangen.
Med IBM TSMManager kan man ganske enkelt markere de bånd, man ønsker at slette, og så gør IBM TSMManager resten af arbejdet.

Med en årlig produktion på mere end 16 mio. pumpeenheder er Grundfos en af verdens førende pumpeproducenter.
Grundfos producerer primært cirkulationspumper til varme og aircondition og andre centrifugalpumper til industri, vandforsyning, spildevand og dosering.
Grundfos er repræsenteret med 82 selskaber i 45 lande, og derudover forhandles der Grundfos-produkter i en lang række lande gennem lokale distributører.
I Danmark foregår hovedparten af aktiviteterne i Bjerringbro, hvor virksomheden blev etableret i 1945.