Komplex it overvåger kritiske systemer og leverer backup as a service på in-house-servere hos HP Schou

HP Schou har valgt at outsource backup og overvågning af server-infrastrukturen – men serverne står fysisk placeret hos dem selv. Det betyder blandt andet, at HP Schou kan udnytte sin eksisterende infrastruktur optimalt.

Grossisten HP Schou lagerfører og tilbyder Nordens største udvalg af nonfood-varer inden for områderne Do It Yourself, Home and Kitchen, Outdoor og Garden and Leisure. Det samlede forretningsflow og de mere end 10.000 varenumre styres effektivt gennem intensiv anvendelse af it i alle hjørner af forretningen. Alligevel begrænser it-afdelingen sig til én mand, IT Manager Bjørn Wogensen.

Udnyttelse af eksisterende infrastruktur

HP Schou køber backup as a service hos Komplex it – og serviceydelsen leveres på servere, der fysisk står placeret hos HP Schou. Det betyder, at HP Schou kan udnytte sin eksisterende infrastruktur optimalt, forklarer Bjørn Wogensen: ”Mellem vores afdelinger kører vi 500/500 Mbit båndbredde, som jeg gerne vil udnytte til hurtig backup – in-house. Det giver nogle helt andre backup-tider, end hvis vi har serverne stående ude i byen.  Jeg har heller ikke haft investeringsomkostninger ved at købe en backup-løsning, fordi jeg køber den som en service hos Komplex it, som også stiller hardware og TSM licenser til rådighed her hos os selv.”

Backup as a service som strategisk valg

For HP Schou er det en strategisk beslutning, at backup skal outsources. ”Da vi for nogle år siden skulle udskifte vores båndrobot og tilhørende DPM-løsning (Microsoft Data Protection Manager), traf vi en strategisk beslutning om, at al backup skal outsources,” fortæller Bjørn Wogensen og uddyber: ”Det kræver specialistressourcer og er tidskrævende at overvåge og verificere backup. Derfor har vi valgt at købe denne ydelse hos Komplex it, som holder øje med, at alt kører, som det skal. Vi benytter TSM (IBM Tivoli Storage Manager), som er brugervenligt, og det er nemt at genskabe filer.”

Overvågning af kritiske systemer

Komplex it leverer monitorering as a service 24/7 og stiller overvågningsplatform til rådighed, således at HP Schou kan overvåge kritiske systemer og de vigtigste servere.  ”Jeg har ikke selv skullet købe og opsætte min overvågning, og jeg slipper også for løbende drift og vedligehold. Ved at leje mig ind hos Komplex it i et færdigt setup med monitorering as a service skal jeg bare udpege de servere, der skal overvåges, og definere en liste med alarmer og grænseværdier ,” forklarer Bjørn Wogensen og fortsætter: ”Komplex it giver mig besked, hvis ex en server er slukket i mere end 5-10 minutter, c-drevet er ved at nå maks, eller en service går ned. Så får jeg en e-mail eller sms, der peger mig nøjagtigt dertil, hvor der er noget galt, så jeg kan logge direkte på den pågældende server og fejlsøge.” 

Ene – men ikke alene – på posten

Med Komplex it i ryggen kan Bjørn Wogensen drive og overvåge HP Schous server-infrastruktur ene mand – også ved sygdom og i ferieperioder.  ”Når jeg holder ferie, så sørger min faste mand hos Komplex it for vores server- infrastruktur – han kender vores systemer ind og ud, så jeg giver bare mine kolleger hans telefonnummer i mit fravær,” siger Bjørn Wogensen.

Personlige relationer gør hele forskellen

Det er de personlige relationer, der er bærende i samarbejdet mellem HP Schou og Komplex it – relationer, der går adskillige år tilbage i tiden. ”For mig er det afgørende at samarbejde med folk, der kender vores it-systemer og infrastruktur til bunds. Jeg er godt tilfreds med samarbejdet med Komplex it – ellers brugte jeg dem ikke.” fastslår Bjørn Wogensen afslutningsvist.