Randers Kommune konsoliderer en mængde servere og sparer ressourcer

Hos Randers Kommune har de fået et bedre overblik over deres it-infrastruktur samtidig med, at de både sparer plads og strøm.

Nemmere administration

Randers Kommune har over en 2-årig periode konsolideret mere end 100 standalone servere til 3 stk. IBM BladeCenter H med VMware - et energieffektivt kabinet med plads til 14 servere.

Teamleder for server og infrastruktur, René Demant Juncher forklarer, at "overblik og den energimæssige vinkel har været motivationsfaktorer for at konsolidere". Han fortsætter: "Færre servere har betydet nemmere administration. Det er for eksempel blevet nemmere at etablere servere og tildele mere diskplads - vi kan agere hurtigere".

It-chef Bent Højlund supplerer, at med en it, som er bedre struktureret end før, har det været lettere at tage flere opgaver ind. It-afdelingen har med lettere administration fået luft til andre opgaver.

Om Komplex it siger René Demant Juncher slutteligt: "Komplex it har givet god sparring. De har implementeret en god løsning, som vi efterfølgende har varetaget driften af. Vi har været godt tilfredse med Komplex it."