Linux konsulent hos Komplex IT

Brænder du for ’all-things-linux’, kan kommunikere med og omgås forskellige typer mennesker, og er god til at løbe en opgave helt i mål?

 

Lidt om os:

Vi er en medarbejderejet virksomhed med +35 medarbejdere. Komplex IT blev etableret i 2006 og har kontorer i Aarhus og Skovlunde.

 

Vi har ni vigtige leveregler, som vi gør vores yderste for at efterleve:

  1. Det arbejde, vi udfører, skal give mening, og det skal flytte noget
  2. Din frihed giver dig ansvar
  3. Vi er der for hinanden
  4. Resultater for kunderne skaber egne resultater
  5. Vi lever af godt købmandskab
  6. Vi gør os umage med at forstå mennesker
  7. Vi søger mulighederne og forfølger dem
  8. Vi følger tingene til dørs
  9. Vi skal have plads til at have det sjovt

 

Vi brænder for at løse vores kunders udfordringer. Som konsulentvirksomhed er vi afhængige af, at vores kunder får en god oplevelse hos os. Vi er dygtige til det vi gør, og vi arbejder tæt sammen med vores strategiske partnere.

 

Vi har en uformel omgangstone og en rummelig kultur med plads til forskelligheder. Sælgere og IT-specialister kan være forskellige – og den forskellighed er vi stolte af. Vi er drevet af at skabe resultater for vores kunder, hvilket kommer til udtryk i en kultur, hvor vi tænker i løsninger og har et højt engagement.

 

Lidt om stillingen:

Vi søger endnu en medarbejder til at indgå i vores dygtige konsulent-team i Jylland, opgaverne er mange og du vil få en varieret hverdag med en lang række udfordringer. Opgaverne vil primært være inden for disse områder:

  • Linux
  • Application management på Linux systemer (installation, konfiguration, opgradering, backup osv.)
  • DevOps, primært på ’Ops-siden’; infrastruktur, implementering & automatisering
  • Kubernetes & containers

 

Lidt om dig:

Du har noget erfaring på området, og besidder en generel god viden om IT Infrastruktur. Du sidder måske i dag i en IT afdeling eller arbejder som konsulent.

Som person er du:

  • Du trives med frihed under ansvar og går ind i opgaverne
  • Du brænder for Linux og DevOps tankegangen begejstrer dig
  • Vedholdende og struktureret. Du følger opgaverne til dørs og har fokus på kvalitet og at kunne levere til tiden
  • God til at samarbejde, men også til at arbejde selvstændigt
  • Du kan lide at der er styr på løsningerne – også dokumentationen.
  • Selvkørende. Du er vant til selv at planlægge din tid og tage initiativ til nye opgaver

 

Alt det praktiske:

Hvis du tænker, at vi er det perfekte match, så send ansøgning og CV til os via dette link, hvor du uddyber din motivation for jobbet og hvordan du vil gøre en forskel for os.

Spørgsmål kan rettes til konsulentchef i vest Michael Gimm på mg@komplex-it.dk. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af november måned. Vi glæder os til at høre fra dig!