Til vores kontor i Aarhus og Skovlunde søger vi salgstrainees, med ambitioner om at blive de bedste til IT Infrastruktur løsningssalg

Lidt om os:

Vi er en medarbejderejet virksomhed med +35 medarbejdere. Komplex IT blev etableret i 2006 og har kontorer i Aarhus og Skovlunde.

Vi har ni vigtige leveregler, som vi gør vores yderste for at efterleve:

Det arbejde, vi udfører, skal give mening, og det skal flytte noget
Din frihed giver dig ansvar
Vi er der for hinanden
Resultater for kunderne skaber egne resultater
Vi lever af godt købmandskab
Vi gør os umage med at forstå mennesker
Vi søger mulighederne og forfølger dem
Vi følger tingene til dørs
Vi skal have plads til at have det sjovt

I Komplex IT brænder vi for at løse vores kunders udfordringer inden for IT Infrastruktur. Som konsulentvirksomhed er vi afhængige af, at vores kunder får en god oplevelse hos os. Vi er dygtige til det vi gør, og vi arbejder tæt sammen med vores strategiske partnere.

Vi har en uformel omgangstone og en rummelig kultur med plads til forskelligheder. Sælgere og IT-specialister kan være forskellige – og den forskellighed er vi stolte af. Vi er drevet af at skabe resultater for vores kunder, hvilket kommer til udtryk i en kultur, hvor vi tænker i løsninger og har et højt engagement.

Som salgstrainee vil du gennemgå et forløb, hvor du får indsigt i alle afdelinger, og du får salgs- og præsalgstræning, så du bliver godt klædt på til at lykkes i salget. Du får tilknyttet en mentor, og du vil indgå i salgsafdelingen med reference til Salgsdirektøren.

Lidt om Stillingen

Som salgstrainee vil du blive grundigt introduceret til vores innovative IT-løsninger, som vi sælger til og implementerer hos virksomheder. Afhængig af din nuværende erfaring inden for IT-løsningssalg til virksomheder (B2B), vil vi sammensætte vores 2-årigt talentudviklingsprogram, der passer til netop dine kompetencer og ambitioner.

Som en del af din personlige og faglige vækst i talentudviklingen vil dit arbejde bestå af udførelse af de forskellige opgaver i en salgscyklus, lige fra opsøgende salg til virksomheder, abonnementsbaseret løsningssalg, markedsføring og salg via web og Sociale Medier, deltagelse i kundemøder og online seminarer, tilbudsskrivning og til løbende dialog med vores kunder samt rådgivning om deres næste IT-Infrastruktur projekter.

Du vil i dagligdagen arbejde tæt sammen med de bedste sælgere, konsulenter, projektledere, service delivery managers og marketings konsulenter, så vi hele tiden sikrer, at du følger planen i din talentudvikling. Dit fokus vil ligge på salget, men du vil via det daglige arbejde også få en forståelse af og indsigt i Komplex ITs projektarbejde hos vores kunder.

Målet for dig er, at du i løbet af din traineetid får tilegnet dig tilstrækkelige kompetencer og erfaring til at kunne arbejde som Account Manager for dine egne kunder og selvstændigt forestå salget af IT Infrastruktur, Proffesional- og Managed Services.

Lidt om dig

Det er vigtigt at du:

  • Har lyst til og måske erfaring med at sælge IT-løsninger inden for B2C eller B2B-markedet og er klar til at udvikle din salgskarriere
  • Har det godt med at ringe til nye kunder – og er i stand til at booke salgsmøder med virksomheder
  • Har et højt drive og arbejder bedst med stejl indlæringskurve
  • Har en generel forretningsforståelse og kan tale med om kundens grundlæggende forretningsprocesser
  • Er selvmotiveret og tager ansvar for opnåelse af vores salgsbudget
  • Har en positiv tilgang til udfordringer og til at udvikle dit salgstalent og produktkendskab
  • Har lyst til og mod på at lære nyt
  • Har humor og en professionel indstilling til at yde dit bedste
  • Har kendskab til salg via sociale medier og digital marketing
  • Har kørekort og egen bil

Vi tilbyder

  • Et job, hvor du kan udvikle dine salgstalenter og blive den bedste inden for udvalgte områder
  • Et 2-årigt forløb, hvor du får indsigt i vores løsninger, SoMe salgs- og projektmetoder, samt vores partneres programmer og ydelser
  • Et udfordrende ansvar som Komplex IT’s ansigt udadtil og potentielle kunders første kontakt, hvor du skal sikre en god oplevelse
  • Muligheden for at se resultaterne af dit salgstalent og dine præstationer, så du kan følge processen fra første kontakt med kunden til løsningens implementering
  • Et job, hvor der sættes pris på dine præstationer i tæt samarbejde med resten af salgsafdelingen
  • Ansættelse i en virksomhed, hvor du er meget synlig, og hvor ledelsen har fokus på din videre talentudvikling
  • Ansættelse i en virksomhed, i rivende udvikling, hvor medarbejderne også er medejere

Vi tilbyder endvidere et godt arbejdsklima med en uformel, venlig og åben kommunikation, gode løn- og personalemæssige forhold, pensions- og sundhedsordning, frokostordning, frugt og drikkevarer dagen igennem.

Alt det praktiske

Hvis du tænker, at vi er det perfekte match, så send ansøgning og CV til os via dette link, hvor du uddyber din motivation for jobbet og hvordan du vil gøre en forskel for os.

Spørgsmål kan rettes til Business Development Manager Rikke Laursen på 2026 2227 eller til Adm. Direktør Lars Kok på 2026 1680. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af november måned. Vi glæder os til at høre fra dig!